Sider

søndag den 2. juni 2013

Det er et prægtigt syn lige derude

Rododendronerne står i fuld flor og det er nu smukt. De startede med, at være mørke og hurtig bliver de lysere. Et par blomster stå nu inde og lyser op. Inden længe kommer Asaleaerne med blomster og de har den dejligste duft.
Fredag havde jeg planer om, at weekenden skulle nydes på terrassen det er ikke helt gået sådan, gråvejr, blæst og regn har forhindret det og dagen idag ser ikke ud til, at blive bedre.


Natten har været så som så med søvn. Lige i nærheden hold unge mennesker fest i et telt og jo længer ud på natten vi nåede blev støjen absolut ikke mindre ej heller musikken. Kl 5 kom der ro på og et par timers søvn blev nydt i ro og mag.
Måske jeg tager en lille lur idag for, at rette op på den manglende søvn.
God søndag

lørdag den 1. juni 2013

Ikke alt strik går som forventet

Da jeg fik min color affection af pinden var det ikke de pæneste eder der kom fra min mund. Den røg i vaskemaskinen i håbet om, at den kunne trylle den i form.......
 Det hjalp ikke den ser bestemt ikke ud som jeg havde tænkt, at den kom til, at se ud.
Lige nu har jeg ingen anelse om hvor det er gået galt henne jeg troede, at jeg strikkede og fulgte opskriften slavisk, det gjorde jeg vist ikke.


Når jeg svinger den over mine skulder lander det grå lige på den ene og det ser ikke værst ud med NEJ hvor er jeg træt af, at den ligner en Dromedar.
Jeg drømte om et blødt, stribet  sjal/tørklæde men det fik jeg SÅ ikke lige.

Nu vil jeg trøste mig med et par omgange på min Relief, den ser lovende ud og det håber jeg holder.

tirsdag den 28. maj 2013

Color affection

Med hjælp fra en meget venlig sjæl  er en af mine drømme nu er på vej til, at blive til virkelighed.
Tak :-)
Farver på lageret er blevet studeret nogle blev kasseret andre blev taget frem igen og sådan lidt frem og tilbage er t endte med pæreskal, skiffer  i Blackhill og grå shetlandsuld fra uldgården. Nu strikkes der striber og jeg er ved den yderste kant. 
Undervejs har jeg haft en lille kamp med mine strikkepinde, jeg strikker oftest med mine træ/metal knit pro pinde. Nu kan jeg dog ikke helt forenes med dem af træ, synes de hænger i og er seje, at strikke med  og  det glider ikke som det plejer. 

Hvad er jeres favorit strikkepinde? Hvad er jeres erfaringer med de forskellige, tænker lige om der er andre modeller jeg skal afprøve.



Striber eller ej håber i får tid til at nyde en stund med det der gør godt.

lørdag den 25. maj 2013

To de hygger sig

Vi har ikke selv hund, idag er vi dog blevet hunde passer for vores dejlige nabohund Freja. Vi har gået en dejlig lang tur med hende. Når vi passer hende er vi ude mange gange i løbet af en dag og selvom det regner ja det gør lige pludselig ikke noget :-)


To piger der hygger sig :-) 

Måske er der ønsker der ikke kan gå i opfyldelse

Jeg har længe set på Peasy og Color affection på Ravelry de er så smuk og de ville passe helt fantastisk i min garderobe, men for der er et men. Opskrifterne skal købes på nettet enten med visa eller paypal og det har jeg ikke :-( det sidste har jeg forsøgt mig med uden held.
Opskriften på Leftie købte jeg i en garnbutik i Flensborg og fik den i min mail boks og det er lidt langt, at køre for en opskrift.

Er der nogen der ved om der er butikker i DK der gør det samme?
Eller hvordan jeg ellers kan få fat i opskrifterne?


En stor bukket syrener står i stuen og dufter så dejlig.
Jeg har planer om, at lørdagen skal  nydes med strikketøjet, Relief er blevet forsømt på det sidste og skal idag have min opmærksomhed.

torsdag den 23. maj 2013

Jeg ønsker sommer, jeg ønsker....

at kunne sidde på terrassen og nyde min kaffe
at tænde grillen og duften deraf
at iklæde mig løst sommertøj
at gå i bare tæer 
at dufte sommerens varme
at mærke solen på min hud
at dufte til blomsterne i haven
at spise en is i varmen
alt det vi gør om sommeren
hvor bliver du af fru sommer??


Istedet sidder jeg inde og nyder duften af  mine liljekonvaller, de dufter fantastisk og jeg kan ikke få nok af dem.
Hvert år på min fødselsdag får jeg en stor bukket af min mor :-) og det er den bedste gave.

Må i få en dejlig torsdag med lige det der gør jer godt.

mandag den 20. maj 2013

Trøjen der emmer af sommer

Katrine har lige fra starten af vidst hvad hun ville have for en trøje. En rigtig hyggetrøje i striber, med hat og i dejlige sommerfarver en rigtig pigetrøje.
 Farvevalget endte på gul og pink og jeg har undervejs måtte have små pauser da min farvesans
 blev overstimuleret :-)
Jeg har undervejs stille kommenteret, at nu bliver det spændende om den bliver brugt, det mener hun bestemt. Mor det er bare dig der altid strikker i kedelige farver som grå, grøn og støvet rød......jojo så fik jeg den ;-)
 Jeg har det fint med de dæmpede farver, heldigvis er vi forskellige og jeg strikker gerne efter deres ønsker.






Der har været tilpasninger undervejs som, at ærmerne blev for korte så op med kanten og de blev forlænget. Hatten skulle have være ensfarvet men der var ikke garn nok og ikke mulighed for, at få fat i mere, derfor den gule kant på toppen.


Opskrift: min egen tilpasset undervejs
Garn: Soon 
Forbrug: 450 gram fordelt på 200 gr gul 250 gr pink
Pind: 6
Lager: nej købt til formålet
Hot/not: Katrine er lykkelig for den