Sider

tirsdag den 29. juni 2010

Sjalet vokser


og jeg er forundret over hvor hurtig det går- og så er det jo ikke så svært i virkeligheden som jeg havde gjort det til i mit hoved.

 
Billedet viser også at jeg kunne have haft lidt blomst i siden på anden række, det er der ikke.
Har fulgt Madam Munch, hun laver bare de flotteste sjaler og en med mørk bund og farver kunne sagtens blive et kommende projekt her i huset :-)
-det er jo bare så spændende.
Har de seneste tre år haft 2 måneders sommerferie pga studie, i år bliver det til to uger og det er ikke lige nu.
God aften


søndag den 20. juni 2010

Blomster sjal


vokser stille og rolig, begyndelsen var svær, farveskift, mønster og strømpepinde puha det gav sved på panden. Heldigvis går det meget bedre nu, Fru munch var så sød at give den vejledning jeg lige manglede og samtidig hjalp det at det hele kunne komme over på en rundpind :-)) Farverne er jeg fuldt ud tilfreds med, lige som jeg havde tænkt.


Egentlig var det slet ikke det her jeg skulle, det er bare mere spændende end det jeg ellers har gang i :-)) man må vel godt have flere projekter at skifte imellem.

Weekenden har stået på hygge og afslapning, det har været skøn. Imorgen skal 4a på klassetur til kratskellet hvor de cykler ud og kommer hjem igen onsdag middag. Tirsdag morgen skal de tidlig op og ud til Sneum og se tidevandet og de får besøg af en natur vejleder, lige noget der passer drengen i huset.
Rigtig god søndag til alle

lørdag den 5. juni 2010

Solen brænder

det kan mærkes nu, vi har været på kanotur med 4a, i den skønneste natur og et fantastisk vejr. Vi hyggede med medbragt mad og ungerne badede (vandet var nu ikke varmt) det var en dejlig dag, hvor vi alle hyggede og vi voksne fik snakket ;-)


Lidt nyt garn er der kommet til..............hihihi jeg har tegnet og tegnet flere forskellige blomster og her er det jeg så har valgt og med tiden skal det blive til et stort sjal. Jeg har længe ønsket mig en, men jeg blev tiltrukket af at tegne et selv, så det blev sådan.



Garne blev bestilt hos Holst garn og her er så farverne ..............


Mine andre skrikke projekter går det kun lidt fremad med. Garnet til påfugle trøjen lader stadig vente på sig og det er træls.
Den hvide sommer top mangler kun et par pinde på det sidste ærme, det vokser stille og rolig.

Nu venter kaffe, is og friske jordbær.
God weekend til alle :-)

torsdag den 20. maj 2010

En sommerdag i maj




Tirsdag den 18 maj sluttede et årti af mit liv og et nyt er begyndt. Jeg blev 40 år, puha det har givet noget, at tænke over. Gør jeg det der betyder noget for mig og mine kære?? Er der noget jeg vil opleve? osv osv der er mange tanker og reflektioner. Der har været både triste og gode oplevelser jeg vælger, at have fokus på alle de gode. Jeg have en rigtig hyggelig dag med sang, gæster, gaver, kaffe og masser af hygge og vejret var fantastisk. 

En speciel gave fik jeg også, af min lunefulde mand :-)


De næste to weekender er der inviteret gæster og der er tænkt veninde hygge på en dejlig sommerdag. Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden byder.


fredag den 14. maj 2010

Pynt og nyt



Jeg er bare vil med disse to og de kom så med posten i tirsdags. Jeg glæder mig til at bruge dem, de sætter da kulør på strikketøjet.


Og en gave var det med TAK :-) Der er mange andre der sagtens kunne friste.


Jeg har nu set i flere butikker efter en trøje uden at finde den rigtige, det gjorde jeg så i den lokale garnkælder.



Jeg har valgt det nye garn, uld- bommuld :-) Idag smutter jeg til Ribe, nu må garnet til påfugletrøjen da være kommet hjem så den kan blive færdig. Imorgen får jeg besøg af en studieveninde og vi skal bare hygge og snakke HELE dagen. Vi har så meget at indhente, vi har jo ikke set hinanden siden januar.
Håber alle få en god weekend

søndag den 9. maj 2010

Så er jeg med igen

Vi er nu flyttet og er ved at finde os tilrette i vores nye hjem, græsset er rullet ud så det er ikke til at se at det for 14 dage siden stadig lignede en byggeplads, skønt det er det.
I torsdags var jeg sammen med to kollegaer i Bella Centeret til Health & Rehab messe, vi startede fra Bramming 6.08 så jeg havde taget mit strikketøj med til turen og det gav noget.
Vi havde en rigtig god dag, hvor vi fik kikket på de hjælpemidler der nu findes og hvor er det mange.
På sommertrøjen mangler jeg nu kun få centimeter på forstykkerne og så lige ærmerne.

Mønsteret er enkelt og rigtig sød :-)
God søndag

tirsdag den 20. april 2010

Store flyttedag

nærmer sig, vi bor i papkasser og efterhånden er her ikke så hyggelig mere. Natten til lørdag er første nat vi sover i det nye hus og alle glæder sig. Strikket bliver det kun til i  meget begrænset mængde, det ligger pænt og venter. Desværre må vi undvære netforbindelsen fra imorgen og så håber vi ,at vi er på igen fredag(utrolig så afhængig vi er af denne verden) 
godaften til alle