Sider

søndag den 15. februar 2015

Små bukser og sko

Susie Haumanns bog, All you knit is love er en skøn bog med strik til de små. De små ballonbukser er så søde og slet ikke til, at stå for så her er blevet strikket på små pinde og i små størrelser.

Heldigvis kender jeg en som venter en lille gut der kommer til verden inde længe og lunt må der til.
Når der strikkes i de små størrelser er der ikke meget garn der bruges, derfor er det nemt, at finde noget passende på lageret.

De små støvler/sko er fra Filcolana mønsteret er dog ikke på deres hjemmeside længere.
 
 
 
Faktaboks
Design: Ballonbukser af Susie Haumann fra bogen All you knit is love
Garn: Supersoft fra Garn garagen
Pind: 3
Størrelse: 0-6 mdr
Forbrug: 46 gram til bukser og 8 gram til de små sko
Hot/not: Det er super hot og lige som ønsket :-)
 
 
 

lørdag den 6. december 2014

Tea leaves cardigan

Den har været på vej i noget tid. Nogle gange bliver strik færdig på ingen tid, andre gange går det ganske anderledes. Denne har været en tur i hjørnet, kan faktisk ikke huske hvorfor den endte der :-)
Garnet er en blanding som jeg har brugt før og gerne gør igen. Måske det er ved, at være min favorit garn blanding. Blackhill højlandsuld fra Garnudsalg i fin forening med alpaca 1 fra Isager. Alpacaen havde jeg på lager fra sidst Maren i Ribe holdt udsalg og det passede lige i farven til ulden fra Gug.

Cardiganen er strikket oppefra og ned så den er nem, at justere hvis det skulle være nødvendigt. Jeg har lagt lidt masker til på ærmerne da de ellers ville blive alt for stramme.

I november blev jeg opereret for diskusprolaps i nakken. Det er gået rigtig godt. Forud var der også gået 4 1/2 mdr med de værste smerter jeg nogenside har oplevet og aldrig ønsker, at opleve igen, aldrig for nogen. Nu går det fremad. Jeg må køre bil igen det er nu rart, at kunne komme rundt på egen hånd. Inden længe bliver dagen fyldt ud med arbejde, jeg savner det og mine kollegaer.







Faktaboks
Garn: Blackhill højlandsuld i farven Bølgen blå og Isager alpaca 1 i farve 11
Str: XL
Pind: 4.5
Forbrug: 433 gram i alt fordelt på 261 gram uld og 172 gram alpaca.
Ændringer: Har slået 12 masker ekstra op til ærmer. Efter opskrifter er de meget smalle. 
Hot/not: den er bare så dejlig, uld må der til når det er vinter.

torsdag den 30. oktober 2014

Tempelblomst den anden

Jeg er kommet ind i en periode, hvor jeg snupper en poncho på hver gang muligheden byder sig. Den luner de rigtige steder og er dejlig bekvem, at have på.

Der kommer en på når jeg skal ud eller bare have varmen og så har vi endda ikke
rigtig vinter endnu ;-)

Nu nærmer tiden sig hvor jeg skal opereres. Jeg bliver mere og mere nervøs, synes det er grimt, får de værste forestillinger og samtidig kan jeg ikke vente på at det er overstået. Den diskusprolaps har da i den grad sat mig ud af spillet, et sted jeg bestemt ikke bryder mig om at være.
Jeg savner mine kollegaer og mit arbejde, jeg glæder mig til at komme tilbage og være med til at gøre en forskel.
Se muligheder frem for begrænsninger.



Tempelblomst ligger her i oktober solen og er en skønhed som jeg er meget tilfreds med.


Denne er med ærmer, det går meget godt.



Faktaboks
Design: Tempelblomst af Annette Danielsen, østen for solen
Garn: 1 tråd blackhill højlandsuld i farven skovbær og 1tråd Isager alpaca 1 i farven 17
Str:l/xl
Forbrug: ca 210 gram blackhill højlandsuld og 150 gram alpaca
Pind:5
Ændringer: Strikket med to tråde og forlænget med to blomster.
Hot/not: jeg glæder mig så meget til, at få den i brug sammen med de andre ponchoer som skabet indeholder. De er lige så stor en fornøjelse, at strikke som de er, at have på.

lørdag den 25. oktober 2014

Slægtningen, min nye makker

Slægtningen har ikke været nogen svær eller udfordrende opgave. Hen i forløbet blev den lidt småkedelig med alle de retmasker.
Det færdige resultat er dog noget ganske andet, den er smækker lækker. Jeg putter mig i den og glæder mig over, at den nu er min og færdig.  Vi går sammen den mørke og kolde tid i møde.




Den har en skøn pasform, dog har jeg efterfølgende trevlet ærmekanten op og strikket den et par cm længere. Forskellen på arvingen og slægtningen er at arvingen er tykkere.

Faktaboks
Design: Slægtningen af Pia Hernø
Garn: Blackhill højlandsuld og alpaca
Forbrug: 491 gram i alt ca. 300 gr. højlandsuld og 200 gr alpaca fra Garnudsalg
Pind: 4,5
Lager: Ja
Hot/not: Den er så lækker og meget behagelig, at have på
Ændringer: strikket på en halv pind større da jeg på ren glat og rundt strikker stramt, den er forlænget en smule i kropslængden.

torsdag den 16. oktober 2014

Vinter hatten er klar

Inden vi ser os om begynder de kolde dage, at trænge sig på. Katrine er på hatte området klar for ørene må ikke fryse. Hun har nogle øre som skal passes på ellers giver det ørepine. Vi gør hvad vi kan for at undgå dette for det er så pinefuld.
I år faldet valget på denne hat som er købt i et kit. NAKOhuekit fra mayflower købt hos Ribe broderi og garn. 



Lige for tiden er jeg ved, at færdiggøre slægtningen af Pia Hernø. Den nederste ribkant er med lange omgange men jeg hænger i for den skal snart i brug.
 Den skal komme til, at gøre mig lun når jeg først i november skal opereres for diskusprolaps i nakken og i en lang periode herefter skal holde mig i ro.
 Puha hvor er jeg ikke vild med det men det her er et helvede.

tirsdag den 14. oktober 2014

Amelia

Forleden smuttede denne skønhed af pindene, jeg er meget tilfreds med det skønne resultat. Den er strikket i en blanding at to af mine favorit garner.  Den ene tråd er Blackhill CottonWool i skøn følgeskab af en tråd alpaca1 fra Isager. To tråde der klæder hinanden rigtig godt.

Amelia  har trillemor været så sød, at oversætte så den er lige til, at gå til :-) 




Ribkanten i taljen gør, at der kommer en fin facon på trøjen.



Der er kommet lidt farve på knapperne


Faktaboks
Design:  Amelia af Laura Chau
Garn: Blackhill Cottonwool fra garnudsalg, Alpaca 1fra Isager
Garn fra lager: Ja,
Fordeling: Alpaca 1 i farve11 fra udsalget i Ribe og Cottonwool fra garnudsalg i farve andeæg 
Forbrug: 460 gram i alt, fordelt på 310 gr. cottonwool og 150 gr alpaca
Knapper: 5 stk købt hos den lokale Garnkælder
Pind: 4
Str: Xl
Ændringer: Tilpasset i længden på kroppen og i ærmerne
Hot/not: Den er så lækker og den kommer snart på.

torsdag den 2. oktober 2014

De smukke morgner

De sidste par dage er startet med en gåtur. Ikke noget voldsomt. 3,5 km. Hellere starte og holde ved end give op inden det hele får begyndt. Jeg vil så gerne, at det holder ved. Imorgen har vi planer om, at udvide turen.

Jeg er vild med  æblesmør, det kan bruges på alt. Næsten da. Selvom jeg er den eneste i husstanden der spiser det, forsvinder det på forunderlig vis meget hurtig.
Ja og så er det sundt, det bilder jeg mig i ihvertfald ind :-) 

Dette er det sidste så mon ikke jeg stille og rolig skal have lavet en potion i nærmeste fremtid. Det er skidt at gå ned på æblesmør.



Jeg har som udgangspunkt kikket lidt til opskriften fra Alt for damerne  og tilpasset den så den passer til mig.