søndag den 22. januar 2012

Krisen har ramt mit kreative gen.

Jeg leder og leder og leder.
Mine opskriftsmapper er blevet bladret igennem flere gange,
 jeg mangler noget nyt at strikke på
 garnlageret er blevet studeret ret mange gange, to do listen er gennemgået igen og igen 
uden at finde lige det rette.

Igår kørte jeg ellers til Ribe ud til Ribe garn og broderi og efter megen leden fandt jeg to bundter Tvinni Tweed og 1 bundt Karen Noes luksus merino fine i en fin lilla farve men men .....
mønsteret på lige det rette er bare ikke dukket op.

En tur rundt i blog land har denne gang ikke hjulpet mig.
Der mangler noget på mine strikkepinde som gør mig rolig og afslappet 
og fylder mit lyse sind med mere glæde når det vokser og bliver til noget brugbart.
Jeg venter og håber ,at jeg lige pludselig ved hvad jeg vil lave.

Senere idag vil vi pakke tasken og turen går til Rødding svømmehal, det bliver skønt :-)


Håber jeres søndag bliver skøn