fredag den 8. april 2011

Kort poncho

Den korte poncho jeg købte på messen i Middelfart er færdig og nej vi klæder ikke hinanden så den må finde nogle andre skuldre at varme og pynte på.
Flot og lækker det er den, den er bare alt alt for kort (den ligner en brystvarmer og det er ikke dens formål).








Camomille er ved at få takkerne på og det bliver en flot afslutning på sjalet. Et nyt projekt er op startet, salt og peber til Jette i bomuld/uld fra Geilsk, det er så blødt og let at strikke med.

Imorgen skal jeg på et besøg jeg ser frem til og glæder mig, min kære mormor giver te. Hun er en fantastisk kvinde på 96 år, græsset slår hun med hendes have traktor ;-) mormor med slag i, jeg nyder vores snakke over teen. Da vi var små passede hun os. Hun har en ganske særlig plads i mit hjerte, hun har altid været der for mig  og er der stadig.



Sidste weekend var vi på Fyn hvor vi fik årets første is, jeg kan varmt anbefale is-huset i skoven på vej op til Hindsgavl slot. Dem skal vi helt sikker have flere af.

Rigtig god weekend