Sider

søndag den 17. november 2013

Tempelblomst

Weekenden nydes, faktisk er her ret stille for jeg har fået noget med halsen igen. Jeg lyder som har jeg været til rock koncert i flere dage, min stemme er hæs og jeg har ondt i halsen. Når vi når hen på dagen er den så godt som væk. Det er ret så belastende bare, at få en lille lyd frem, det føles som jeg skal råbe. 
Jeg må vist hellere kontakte hals lægen i den kommende uge. Desværre har jeg jo været her før faktisk er det 4 år min stemme teer sig sådan når vi når her hen i efteråret. De andre år har der været blærer på stemmebåndet og der er ingen behandling, dvs jeg må ikke snakke og de mener overhovedet IKKE.
Konsekvensen kan blive, at min stemme forbliver sådan og det ville være frygtelig, så jeg lytter til de kloge.

Så er det godt, at jeg kan strikke. Endnu en poncho har fundet vej til pindene. Tempelblomst. Jeg kunne ikke lade være, det var som garnet lå der og ventede på, at blive forvandlet til smuk strik.tempelblomst er så smuk med bladene der ligger side om side.


Det er en blanding af Fine Lace fra Rowan(til venstre) Blackhill alpaca i SFN40 og Blackhill højlandsuld i rullesten fra Garnudsalg. Som de ligger der ved siden af hinanden virker Fine Lace en smule lilla men det forsvinder når de tre tråde strikkes sammen. 



Jeg er ved at lave en beregning på hvordan jeg kan få den længere, bare en bladlængde. Jeg har tegnet og regnet, men tror jeg tager den undervejs og ser hvordan jeg kan få det til, at passe.