Sider

søndag den 19. august 2012

En sommer weekend af de gode

I vores buskads  har vi nogle buske med sorte bær på.
 Jeg troede de var giftige men da min genbo begyndte,
 at plukke af dem måtte jeg lige høre hvad hun da skulle med dem.
De er sørme ikke giftige, de er sunde og lækre ;-)
det er sortebær.


Når man tygger på dem lige fra buskene er de lidt sure og bitre, 
men det er de ikke i tærte.

Efter en tur på nettet fandt jeg Najas opskrift på sortebær tærte 
og så måtte der bages for jeg skulle jo finde ud af om det dur.
Har efterfølgende hørt at de er sundere som blåbær, 
men det ved jeg ikke om passer.

Uhhhhhm siger jeg bare, den lækreste tærte blev serveret til kaffe.


Igår ville vi til koncert i Legoland, det var der bare 30.000 andre der også ville, 
så indgangen til Legoland blev lukket til kaffetid.

Vi fandt en plads som de andre udenfor hvor vi kunne høre musikken og nød dagen.
Her er ham vi ventede på ;-))

Vi var heldig, at komme derfra inden der blev kaos, 
nu bagefter er jeg glad for at vi ikke kom ind.





Det sluttede så smukt med sangen 
og der var stjerner på himlen og en dejlig aften.


søndag den 12. august 2012

Hybensaft og strik på terrassen, det er en god kombination

Igår cyklede vi efter noget ganske bestemt nemlig hyben.
Jeg havde fundet en opskrift på hyben saft og det måtte jeg bare prøve :-)
nu er jeg den eneste der kan lide hyben her i huset så jeg får det helt for mig selv.
Og er du til hyben så prøv det, uhm hvor det smager.
Opskriften havde jeg fundet lige her.
Jeg vil dog lige sige at rengøringen af bærene tog ret lang tid, 
rentgjord havde jeg 1,5 kg bær, så det er ikke blevet til så meget saft, 
glasset her og en pose frosset i isterningeposer.


Ponchoen skrider fremmad, at øge længden ser nu ud til, at komme til, at gå godt
 dog har der været noget udregning undervejs men nu er jeg snart halvvejs og
er ganske tilfreds med hvordan det ser ud.


Må jeres søndag blive fuld af sol og hygge :-)

fredag den 3. august 2012

Farver som himlen

Den har længe været på to do listen og nu er den på vej.
Pirouette af Hanne Falkenberg, 
strikket i midnat fra Garnudsalg.dk 
og shetlandsuld fra Karen Noe.


Det skete efter, at jeg nu i en periode har strikket babytøj og
 havde et par strikkeløse dage.

Nu skulle det være, det er dog ikke helt uden hovedbrud for modellen
er lige kort nok efter min smag så jeg har lagt lidt masker til og
 må så regne undervejs.



Ferien er nu slut og det har været tre skønne uger, om to dage ser jeg igen 
mine dejlige kollegaer og mit gode arbejde ;-)
Ferie er dejlig, det er hverdagen også.

Må i have en dejlig dag :-)