torsdag den 30. oktober 2014

Tempelblomst den anden

Jeg er kommet ind i en periode, hvor jeg snupper en poncho på hver gang muligheden byder sig. Den luner de rigtige steder og er dejlig bekvem, at have på.

Der kommer en på når jeg skal ud eller bare have varmen og så har vi endda ikke
rigtig vinter endnu ;-)

Nu nærmer tiden sig hvor jeg skal opereres. Jeg bliver mere og mere nervøs, synes det er grimt, får de værste forestillinger og samtidig kan jeg ikke vente på at det er overstået. Den diskusprolaps har da i den grad sat mig ud af spillet, et sted jeg bestemt ikke bryder mig om at være.
Jeg savner mine kollegaer og mit arbejde, jeg glæder mig til at komme tilbage og være med til at gøre en forskel.
Se muligheder frem for begrænsninger.



Tempelblomst ligger her i oktober solen og er en skønhed som jeg er meget tilfreds med.


Denne er med ærmer, det går meget godt.



Faktaboks
Design: Tempelblomst af Annette Danielsen, østen for solen
Garn: 1 tråd blackhill højlandsuld i farven skovbær og 1tråd Isager alpaca 1 i farven 17
Str:l/xl
Forbrug: ca 210 gram blackhill højlandsuld og 150 gram alpaca
Pind:5
Ændringer: Strikket med to tråde og forlænget med to blomster.
Hot/not: jeg glæder mig så meget til, at få den i brug sammen med de andre ponchoer som skabet indeholder. De er lige så stor en fornøjelse, at strikke som de er, at have på.