lørdag den 25. december 2010

Kina trøjen

fra Karen Noe arbejdes der på og mon ikke juledagene kommer til at hjælpe på den.




Her er det ryggen og jeg er nu ved det sidste forstykke.
Der har været problemer undervejs, den første mønster passede ikke, i den nye er der dog også nogle steder jeg gerne ville have haft det mere uddybet men det er blevet på min måde.



Nu er det

at vi er lige midt i de dejlige juledage. Til juleaften var vi 11 og hvor havde vi en hyggelig aften. Der var masser af god mad og gaver. Idag hygger vi med resterne, slik, film og en tur i sneen. Hvid jul er nu en tand mere hyggelig. Der bliver tegnet, spillet og hvad hver især ellers har lyst til. 



Juletræstæppet, som min mor har lavet.


Den gamle fugl er også med og jeg var så heldig at få nogle andre glas fugle af min mormor, jeg fik også hendes garnvinde hvor bliver det en fornøjelse at vinde garn op.

Tak til alle jer der kommer forbi bloggen og sender en komentar, det betyder meget.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle

onsdag den 22. december 2010

Hvad mon det er

jeg ved det ikke, men den dag havde de åbenbart svært ved at komme ned med det. De kredsede over os nogle gange.




Ja der er mange måder at fragte på...........

Julebag


duften er sød, julemusikken drøner ud af højtalerne, lige om lidt er det jul. Kagerne de smager fantastisk fedtkager og pebbernødder, Berlinerkringlerne fik jeg ikke lavet og jeg når det heller ikke. Der er jo også så mange andre gotter at spise af i denne juletid.

Fødselsdag har vi også holdt, 11 piger som kan spise. Boller, kagemand, slik og sodavand, Tror bestemt ikke at der var nogen af dem der fik aftensmad. De blev hentet fra skolen kl 14 og havde en rigtig hyggelig eftermiddag.


søndag den 5. december 2010

Fornøjelser i sneen

 Det knirker og knager under støvlerne, luften er ren og himlen er lidt mørk. Vi laver altid en snemand/ kone og det har vi også gjort idag. Den holder nok hele vinteren ;-) med sine 155 cm ca tager det sin tid at smelte.


Og selvfølgelig med en god bagdel.



Jeg har fundet skovnissernes hule -og jeg siger ikke hvor det er.


 Det er så skønt derude.









Og lille Hr. Mulvarp har travlt kan vi se





Jeg må have lært noget om foto og hvordan jeg kan samle dem så de kommer i en collage.


God aften

Julerier

Nissemor og far er blevet færdig. De har ligget siden sidste år og manglede at blive fyldt ud .Her er de ;-)
 Har set nogle trolde som må laves så de kan komme op/ frem efter jul. Da bliver der altid så tomt og mørkt. 


Anden søndag i advent




lørdag den 4. december 2010

En dag i december

Det var endnu mørkt udenfor da vi vågnede så stearinlysene blev tændt og vi hyggede. I nattens løb var kommet mere sne. Sneflokkene kom vrimlende det mærkede og så vi senere på morgenen/ formiddagen.


Her er det udsigten fra vores køkken, det er da smukt .



Egentlig ville jeg have bagt småkager idag, istedet blev der pyntet op til jul. Julestjernen med lys i kom op, GJ uroerne har fundet deres pladser og med sneen udenfor spirrer julestemningen.

I år er det min plan at der skal bages Berliner kringler, fedtkager og pebbernødder. Mormor har bagt og bragt den første potion Gode råd og mon ikke bedstemor også kommer med lidt ;-) Vil lige skynde mig at sige at det er første år jeg bager småkager.

1/4 Kinajakke er trevlet op igen og jeg er begyndt efter det nye mønster, kun tiden vil vise om det kommer til at gå godt og mønsteret denne gang passer.


Adventsgaverne skal pakkes til i morgen, sjovt nok vågner børnene tidlig om søndagen i december.

 Imorgen vil jeg gå mig en dejlig lang tur, pakket godt ind i varmt tøj, mærke den friske luft og sneen knitre under mine støvler. Hvem ved hvornår sneen forsvinder og det bliver for sent, så det er bare om at komme afsted og nyde det.

Mon jeg lige kan nå et par pinde på strikketøjet?


lørdag den 27. november 2010

Vinterhuer

Idag vågnede vi op til den flotteste vinterdyne.I nattens løb var der kommet ca 10 cm sne. Sneen falder ret lokalt for vi skulle til Ribe efter en glemt pose med gaver i, puha sådan går det når det er koldt og sent. Heldigvis var den blevet afleveret i den butik vi sidst havde været i, så jeg kunne hente den med hele indholdet i ;-) I Ribe var der ingen sne men trods det er der rigtig hyggelig derude. Julemusik, Peters jul ved Dagmar og små boder, uhm sikken en duft.

Julestjerner fra Kastaniestrik, de skal på blomster pinde og i en bukket med silkefyr.



Katrine manglede en hat, hun har bestemt farverne og at den skulle være stribet (moderen synes den er lidt fesen). Soon garn.


Jeg har længe kikket efter en hat, uden held. Vores lokale garnkælder havde så denne model strikke op og så vidste jeg at den måtte jeg også have. Nu tror jeg bare vi er to der kommer til at bruge den, for den er så bløøød. Garnet er puno fra Gepard og jeg havde 4cm tilbage og så var jeg enda nødt til at snyde med de sidste to omgange på mønsteret.



Nu venter en fødselsdagsmiddag, vi kommer sikkert til at smouse.


Rigtig god weekend


mandag den 22. november 2010

Sansestimulation

det er lige hvad det er.


Ølkagen smager fantastisk, ville ønske at jeg kunne sende duften ud til jer. Opskrift er hjemme fra min mormor og den er nu bedst dagen efter med lidt smør på.



Endelig er min sommerbluse blevet færdig, og jeg ved godt hvorfor det har taget så lang tid. Bommuldsgarn og jeg er ikke de bedste venner, synes ikke det bliver så pænt som når jeg strikker i uld. Måske fordi jeg bedre kan lide uldstrikketøj både at arbejde i/med og det færdige resultat.

Klar til brug det er den :-) Katrines benvarmere er færdige og taget i brug. Nu skal der vist laves en dejlig varm hue, lige nu ligger hun med mellemøresbetændelse av av

Imens hun har ligget og sovet her jeg kogt suppe til vinteren ca 7L.
Hørte lige i vejrudsigten at der kommer sne fra  imorgen og enda så meget at der kan bygges snemænd.

God eftermiddag til alle

onsdag den 17. november 2010

Vesten

den er klar. Den har egentlig været færdig længe men er blevet glemt. Nu er den vasket og klar til brug ;-)
Den er strikket i Kitten mohair på p 7.
Katrine har længe ønsket sig et par benvarmere, det får hun nu i lilla Ragg-strømpegarn, hun kan næsten ikke vente, hun vil gerne have noget sølv på så det må jeg lige se hvordan jeg kan.
Sidste weekend fik jeg lov til noget vildt sjovt og dejligt. Jeg gik rundt i en blomsterbutik og måtte tage lige hvad jeg havde lyst til og alt hvad jeg havde lyst til...........hold op det var lækkert. Hjemmet er nu pyntet med nye lysestager, lys, pynteting, urtepotter plantet til med blomster. Store grønne planter til køkkenet. To store juledekorationer har hun også lavet, jeg har endnu ikke set dem men ved af erfaring at de er skønne. Jeg sender mange mange tanker til min kære svigerinde, den bedste man kan ønske sig.
God aften

tirsdag den 9. november 2010

Skyggesjal

Den er færdig og taget  i brug og jeg er rigtig glad for den, den er stor, blød og varm :-)


Farven er ikke helt som i virkeligheden da er den mere lilla blå.
Den er strikke i dobbelt New Zealand lammeuld på pind 4 1/2. Den måler 100cm i højden og har et vingemål på ca. 230 cm.  Jeg har brugt næsten 200g af hver farve.




Vi har snydt lidt idag, Katrine har en rokketand som bare ikke vil give sig det sidste men men så er der jo den lille gave for den tabte tand. Hun har fået den, In my pokket dyr er bare det helt store HIT og de er kære.
Hun fortæller dem historier, synger for dem og få meget tid til at gå, hun hygger sig;-)
December nærmer sig, der er både fødselsdage og jul i den måned. Idag blev så den første gave købt. Tænk sig i år skal vi holde jul hjemme, mormor, morfar, onkel, tante, kusiner og oldemor kommer, vi bliver 11. Julepynten skal finde sin plads i vores nye hjem, så det skal nok findes frem i god tid så vi kan kikke lidt på hvor det være.
Det er nok ikke den store afsløring i at fortælle at jeg ikke kan nøjes med et strikkeprojekt hihi.....
Kina jakke fra Karen Noe er startet op, den opskrift jeg har var der en taste fejl i( 2 var blevet til 1), hvilket gav mig lidt hovedbrud, for jeg tænkte at selvfølgelig var det mig der gjore noget forkert, men det var det så ikke.
Karen Noe hjalp mig med fejlen (hun havde opdaget den) og nu kører det bare som smør, jeg er vild med hendes garn, det er så dejlig at strikke med og blødt.

                                       Rigtig god aften

mandag den 25. oktober 2010

København

Fredag morgen tog min mor og jeg med toget og turen gik til København. I april havde jeg købt biletter til Mamma Mia i koncertsalen i Tivoli. Hotel ophold var også arrangeret. Dengang var der længe længe til og pludselig kom dagen.
Det var en helt fantastisk oplevelse og det er bestemt ikke sidster gang at vi skal se en musical. En tur til London står højt på ønskelisten.
I Tivoli var der græskar over alt og der var pyntet op i anledningen af Halloween.  


Efter koncerten var vi på Grøften og spise, mums hvor det smagte.



Lørdag smuttede vi med toget til malmø, det blev til en strøgtur på 4 timer og så tilbage til København.



Tilbage i København blev der kikket vinduer hos Sommerfuglen, der desværre lukkede lige inden vi kom, nok godt for pengepungen.

På strøget stod denne statue, troede jeg, lige indtil han begyndte at bevæge sig hi hi.



En fantastisk skøn weekend


søndag den 17. oktober 2010

Pigevest

i dominostrik, en rest garn og tanken om en lille vest blev hurtig ført ud i livet.
Her er så hvad det blev til, næste gang vil jeg lave nogle halve ved ærmgabet. Opskrift havde jeg ingen af så jeg måtte regne og prøve mig frem. Sjov, spændende og udfordrende.
 
Nu mangler den blot en lille knap og så er den klar til brug.
Nu skal de større rester findes frem for jeg vil da også have en, synes den er sød ;-)
Efterårsferien er lige for døren og det skal nydes, idag skal vi finde hyldebær og der skal laves saft til vinteren.
Rigtig god dag og ferie.

søndag den 10. oktober 2010

Skyggesjal

vokser og vokser og det er skønt at sidde med, ret afslappende tv- strik.



Weekenden har været fuld at hyggen, igår mødtes jeg med en skoleveninde i Esbjerg. Vi fik kaffe på Frederik og gik så på shopping og fik så frokost på Christian den 9. Vi sad udenfor og nød det pragtfulde vejr. Ret fantastisk efter årstiden. Det var en skøn skøn eftermiddag.
Idag har vi været på en lang gåtur så vi er ladet op med energi til en ny uge.
Har også konstateret at jeg har behov for en poncho mere, jeg er vild med den jeg har.
Om 14 dag skal min mor og jeg til KBH, vi skal ind og se Mama Mia, på strøgtur og jo jo garnbutikkerne skal ses godt og grundig efter.
Om et par timer kommer Kasper hjem med 12 fladfisk, han har været med en kutter ude fra Langeland, han blev hentet meget tidlig og han bliver nok tidlig træt. Heldigvis kunne de komme ud for den brændende færge, den lå ikke hvor de skulle ud.
Jeg vil nyde resten af denne dejlig weekend, håber også at I må gøre det:-)
God søndag


torsdag den 7. oktober 2010

Poncho

i bølge mønster fra Drops.(billedet er ikke godt) Den er strikket i alpakka fra sandnes
 ca 325 g på p 4.5


Igår da den blev færdig var jeg bestemt ikke imponeret af resultatet, den var for fast og så faldt den bare ikke rigtig, så jeg tænkte på hvem der ville kunne få gavn af den. Heldigvis efter en tur i vaskemaskinen og tørring er den bare DEJLIG og den falder som den skal og jeg ved at den vil blive brugt meget i vinterens løb.Helt sikker HOT

Katrine har lavet efterårsfad, alt skulle med.
Nu vil jeg så begynde på et nyt projekt skyggesjal. Den har længe været på ønskelisten og nu skal det bare være, stor så jeg kan svøbe den om mig på jobbet og i sofaen og så gør det ikke noget at det regner og er hunde koldt udenfor.
God aften

lørdag den 2. oktober 2010

Weekend i bøgeskoven

Da jeg blev færdig som ergoterapeut i januar fik jeg en fantastisk gave, faktisk mange og alligevel var der en speciel imellem, fra manden et gavekort til et weekend ophold efter eget ønske.


Det blev til Hotel Munkebjerg i Vejle i sidste weekend og det er ikke sidste gang. Omgivelserne, stedet i sig selv, atmotsfæren, maden, alt var bare fantastisk og selvfølgelig var vi på Casino jeg med lidt overskud :-)

Lørdag fik vi kaffe på deres terasse med udsigt over Vejle Fjord i solskin.
Desværre blev minderne ikke gemt i billeder men er godt gemt i sindet.
 Vi nød at snakke uden at blive afbrudt eller at skulle tænke på hvem der nu skulle hentes eller hvor mange børn der nu lige var til middag den dag eller overnatning. Børnene hyggede sig hos onkel og tante, hummm eller var det mon dem der hyggede sig mest ;.) Alle havde en god weekend.
Strik og græskarhoveder vil der komme billeder af senere.
God lørdag

søndag den 12. september 2010

Sikken en weekend

den kom ikke til at gå helt som jeg havede tænkt i fredags da jeg kørte fra arbejde :-) men PYT
Fredag kom der familie på besøg, det var rigtig hyggelig. Lørdag kørte vi til Bazar i kolding hallerne -og se lige hvad jeg fandt.
Det grønne skal bruges til et stor sjal og det brune en vest til vinteren.


For 14 dage siden var jeg fotograf til et bryllup, først tog jeg bryllupsbillederne af brudeparret og senere til festen.





Igår kom parret forbi, de havde lige en lille ting de ville aflevere............
Jeg skulle lukke mine øjne og i den første gave var der creme, badesalt og håndcreme, den anden et weekendophold for to i to dage, inklusiv morgenmad og aftensmad den ene aften, puha så trillede tårene.....
det var da alt for meget og til slut to flasker vin.
Strikket er der ikke blevet i weekenden - så mon ikke jeg lige skal mærke pindene i aften :-)
I morgen starter en dejlig ny uge.
Gog søndag

mandag den 6. september 2010

Endelig noget færdig

Salt og pebber er klar til brug og det bliver dejlig. På arbejdet er kulden rykket ind (fysisk) så er det jo godt at vores gode humør er i så god stand.

Den er strikket i geilsk tynd uld, mums.



I sidste uge var jeg forbi hobby butikken i Oksbøl, hun havde lige fået noget nyt garn hjem. Det er båndgarn, som man så strikker i yderkanten og derved dannes spiralen,  Det så ret smart ud og billedet fristede også, den skal nok pifte op som tilbehør i garderoben til efteråret.
Hvad er det jeg har med petroliumsfarven??? kan se der er mere strik i kurven i denne farve.
Nyder solen og strikketøjet her på en sensommerdag :-)
Skøn eftermiddag til jer alle......

torsdag den 19. august 2010

To små soldater

stå og passer på :-)  Fru Brogaard har hæklet disse to søde soldater. Se dem her og vær med i konkurancen om at vinde dem.



Weekenden er lige om hjørnet, imorgen skal vi hjem til min kære mormor og fejre hendes fødselsdag, 96 år og hun er super frisk. Hun ønsker sig en kage og det får hun da og en vandkande hihi har man færre ønsker jo ældre man bliver.........

God weekend til alle

søndag den 15. august 2010

Salt og peber

Der er kommet nyt på pindene, trængte til lidt "tv-strik" sjalet er ved at være ret stort og jeg er kørt lidt fast, så indtil arbejdes der på denne.


-og det går bare derudaf, samtidig hører jeg bog på min MP3 " Under en strålende sol" en fantastisk historie som jeg ellers ikke ville have hørt. Hvor er det super både ,at kunne strikke og høre en bog på samme tid, det et afslapning og kvalitets tid for mig :-)

Igår var vi afsted med madkurven, dennegang til Ho og Blåvand, skøn natur


Ho
De havde bestemt ikke travlt og skulle lige se os an.

God eftermiddag


søndag den 8. august 2010

Ferien er slut

Fredag aften pakkede vi madkurven og kørte til Hennestrand, der blev hygget, leget og ikke mindst nød vi den smukke solnedgang ved vesterhavet.
I ferien har vi været rundt omkring i Danmark, Ribe, Aarøsund, Aarø, Langeland, Tåsinge og se Valdemar Slot, kerteminde, fynshoved, Svømmestadinon DK, storcenter, dejlig sommer.

Ribe

Valdemar Slot
Kerteminde


Kerteminde
Fynshoved
Himlen er da smuk :-)

Der er også blevet kogt saft, 4L solbær og 2L ribssaft
Det vælges frem for sodavand, dejlige børn jeg har.

Tja lidt har jeg da strikket, men det er ikke blevet til så meget så det må vente med billeder :-)