lørdag den 15. februar 2014

Jeg længes, jeg trænger, jeg savner

Mit kære strikketøj.

Senest har jeg strikket på Tektit, farverne passede mig ikke og andre kom til. Jeg fortsatte men jeg nyder det ikke og ind i mellem ligger jeg det til side med en snært af er det nu rigtig, måske skal jeg ikke have den selvom jeg ønsker mig den så meget.

I den seneste tid har jeg starte op på ret mange projekter for hurtig at kassere dem igen. Der kan nævnes Poppy, salt og pebber, pulsvarmere, Ris, Derecho ja og flere til.
Det er så frustrerende for jeg savner mine stunder hvor jeg slapper af og strikketøjet bare glider i hænderne.
Strikkebøgerne studeres for hvad kunne friste og hvad kunne jeg tænke mig at lave, jeg er blank, blank som en sø i solskin :-)


Imens jeg går i tænke boksen vil jeg nyde disse smukke tulipaner og glæde mig til i morgen hvor jeg skal mødes med to fantastiske damer og snakkes. Jeg har også hørt noget om, at der skal indtages en vis mængde kaffe med kage til :-)