Sider

mandag den 25. oktober 2010

København

Fredag morgen tog min mor og jeg med toget og turen gik til København. I april havde jeg købt biletter til Mamma Mia i koncertsalen i Tivoli. Hotel ophold var også arrangeret. Dengang var der længe længe til og pludselig kom dagen.
Det var en helt fantastisk oplevelse og det er bestemt ikke sidster gang at vi skal se en musical. En tur til London står højt på ønskelisten.
I Tivoli var der græskar over alt og der var pyntet op i anledningen af Halloween.  


Efter koncerten var vi på Grøften og spise, mums hvor det smagte.



Lørdag smuttede vi med toget til malmø, det blev til en strøgtur på 4 timer og så tilbage til København.



Tilbage i København blev der kikket vinduer hos Sommerfuglen, der desværre lukkede lige inden vi kom, nok godt for pengepungen.

På strøget stod denne statue, troede jeg, lige indtil han begyndte at bevæge sig hi hi.



En fantastisk skøn weekend


søndag den 17. oktober 2010

Pigevest

i dominostrik, en rest garn og tanken om en lille vest blev hurtig ført ud i livet.
Her er så hvad det blev til, næste gang vil jeg lave nogle halve ved ærmgabet. Opskrift havde jeg ingen af så jeg måtte regne og prøve mig frem. Sjov, spændende og udfordrende.
 
Nu mangler den blot en lille knap og så er den klar til brug.
Nu skal de større rester findes frem for jeg vil da også have en, synes den er sød ;-)
Efterårsferien er lige for døren og det skal nydes, idag skal vi finde hyldebær og der skal laves saft til vinteren.
Rigtig god dag og ferie.

søndag den 10. oktober 2010

Skyggesjal

vokser og vokser og det er skønt at sidde med, ret afslappende tv- strik.



Weekenden har været fuld at hyggen, igår mødtes jeg med en skoleveninde i Esbjerg. Vi fik kaffe på Frederik og gik så på shopping og fik så frokost på Christian den 9. Vi sad udenfor og nød det pragtfulde vejr. Ret fantastisk efter årstiden. Det var en skøn skøn eftermiddag.
Idag har vi været på en lang gåtur så vi er ladet op med energi til en ny uge.
Har også konstateret at jeg har behov for en poncho mere, jeg er vild med den jeg har.
Om 14 dag skal min mor og jeg til KBH, vi skal ind og se Mama Mia, på strøgtur og jo jo garnbutikkerne skal ses godt og grundig efter.
Om et par timer kommer Kasper hjem med 12 fladfisk, han har været med en kutter ude fra Langeland, han blev hentet meget tidlig og han bliver nok tidlig træt. Heldigvis kunne de komme ud for den brændende færge, den lå ikke hvor de skulle ud.
Jeg vil nyde resten af denne dejlig weekend, håber også at I må gøre det:-)
God søndag


torsdag den 7. oktober 2010

Poncho

i bølge mønster fra Drops.(billedet er ikke godt) Den er strikket i alpakka fra sandnes
 ca 325 g på p 4.5


Igår da den blev færdig var jeg bestemt ikke imponeret af resultatet, den var for fast og så faldt den bare ikke rigtig, så jeg tænkte på hvem der ville kunne få gavn af den. Heldigvis efter en tur i vaskemaskinen og tørring er den bare DEJLIG og den falder som den skal og jeg ved at den vil blive brugt meget i vinterens løb.Helt sikker HOT

Katrine har lavet efterårsfad, alt skulle med.
Nu vil jeg så begynde på et nyt projekt skyggesjal. Den har længe været på ønskelisten og nu skal det bare være, stor så jeg kan svøbe den om mig på jobbet og i sofaen og så gør det ikke noget at det regner og er hunde koldt udenfor.
God aften

lørdag den 2. oktober 2010

Weekend i bøgeskoven

Da jeg blev færdig som ergoterapeut i januar fik jeg en fantastisk gave, faktisk mange og alligevel var der en speciel imellem, fra manden et gavekort til et weekend ophold efter eget ønske.


Det blev til Hotel Munkebjerg i Vejle i sidste weekend og det er ikke sidste gang. Omgivelserne, stedet i sig selv, atmotsfæren, maden, alt var bare fantastisk og selvfølgelig var vi på Casino jeg med lidt overskud :-)

Lørdag fik vi kaffe på deres terasse med udsigt over Vejle Fjord i solskin.
Desværre blev minderne ikke gemt i billeder men er godt gemt i sindet.
 Vi nød at snakke uden at blive afbrudt eller at skulle tænke på hvem der nu skulle hentes eller hvor mange børn der nu lige var til middag den dag eller overnatning. Børnene hyggede sig hos onkel og tante, hummm eller var det mon dem der hyggede sig mest ;.) Alle havde en god weekend.
Strik og græskarhoveder vil der komme billeder af senere.
God lørdag