Sider

tirsdag den 31. december 2013

Godt Nytår

Året 2013 synger på sidste vers og lige forude venter et nyt år.
Tak for alle jeres søde kommentar i det forgangende år, de er alle blevet læst op til flere gange. Blog land er et skønt sted og jeg glæder mig til, at følge jer i det nye år. 
Her er altid fristelser på nyt strik og meget andet.

Pas godt på jer selv og hinmanden her på årets sidste dag. 
Håber i alle kommer godt ind i det nye år.

Ses i 2014


.
Godt Nytår 

lørdag den 7. december 2013

Så kom sneen

Det er en stille lørdag. Egentlig ville vi have været til jul på Bundsbæk mølle men det har vi aflyst. Igår begyndte det, at sne og det har det så ellers gjort i mere eller mindre grad siden. Her har vi fået et pænt lag sne og jeg nyder det, julelys, julepynt, børn der leger i sneen, det er skønt :-)



Det sne dækkede landskab har en beroligende effekt på mig. Både når jeg går derude og kan høre sneen knitre under skoene og mærke frosten stikker i ansigtet og når jeg kan sidde herinde med te, strikketøj og bare nyde udsigten.   

Eftermiddagen har vi tilbragt ved køkkenbordet. Katrine ville gerne male, jeg kan godt afsløre, at hun er meget bedre til det end jeg er :-)
Hun fik lavet to nye billeder til værelset.



søndag den 1. december 2013

Det sørme det sandt december.......

I år har vi fået en særlig adventskalender. Det er Katrine der har kreeret den til os.Bagved hver låge gemmer der sig en skøn gave.
Idag fik vi : et kran hver dag indtil 1 januar :-) 
jeg er SÅ glad og ih hvor jeg glæder mig til på søndag.


Igår begav vi og ud i småkagebagningens kunst. Tynde, sprøde, smagfulde, duftende småkager, vi valgte med omhu, hvad har vi lyst til.
Det blev til Rouladesmåkage og Lakridssmåkager, mums siger vi bare.
Udesenet på rouladesmåkagerne blev ikke helt som ønsket, nu ligger den anden halvdel af dejen i fryseren i håbet om, at de bliver nemmere, at skære tynde og at farverne er mere skarpt adskilte.

Katrine lavede marcipan, hun er en lille marcipangris eller måske er der også en marcipandreng i huset :-) der blev trillet, formet og pyntet af en 1/2 pk marcipan. Nej det er jo ikke den store portion men jeg havde en anelse om, at det hurtig ville forsvinde og jeg fik ret.......
der er 1 stykke tilbage. 

Ønsker jer alle en dejlig 1 søndag i advent