Sider

Viser opslag med etiketten trøje. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten trøje. Vis alle opslag

søndag den 28. september 2014

Sommersky i en dejlig ulden fiber

For snart længe siden blev jeg færdig med min sommersky. Sommersky den anden da den første udgave blev en smule for lille. Den gør nu glæde for min mor. Sommersky den anden er blevet god lang så den kan lune om bagen.

Her har været stille længe og det er der flere grunde til. Den værste og mest trælse går tilbage til juni hvor jeg en morgen vågnede og troede, at jeg da havde sovet helt forkert. Min nakke gjorde ondt, rigtig ondt, det har senere vist sig, at være en diskusprolaps som jeg desværre er kommet til, at døje rigtig meget med. Jeg venter nu på, at komme til Middelfart rygcenter den 9 oktober og er spændt på, at høre hvad der så skal ske. 

Min computer er brudt sammen, som bare ingen liv overhovedet. Det er ret øv for det var jo derfra jeg bloggede osv  Heldigvis har vi i hjemmet andre som jeg gerne må låne, det er bare ikke det samme, men det skal nu nok komme til, at fungere.






Der skulle en del knapper til, de er fundet hos den lokale garnkælder. 
Lige kommet hjem på hylden.



Faktaboks
Design: Sommersky af Liselotte Weller
Garn: Lys lammeøre, Blackhill uld fra Garnudsalg
Str: XL
Pind: 4
Forbrug: Den vejer i alt 308 gram med knapperne
knapperne er købt hos den lokale garnkælder til formålet. Garnet er fra lager. den er strikket godt lang og jeg er sikker på at den bliver en af vinterens ynglings.





lørdag den 4. januar 2014

Den længe ventede hyggetrøje er nu taget i brug

For snart længe siden, eller retter tilbage i november begyndte jeg på Katrines trøje. Hun ønskede sig en trøje i mørk grå, med rib og lyse kanter også gerne med små snoninger øverst foran.Vi gik på opskrift jagt men fandt ikke lige den det skulle være, dog noget der lignede. 


Hos Ribe Broderi og Garn fandet vi det garn hun kunne lide, hun er meget sart og ikke særlig glad for uld. Starten gik og så er den ellers blevet til undervejs. Niks ingen noter eller noget er nedskrevet så det kan ikke gøres om. Det er en rigtig hyggetrøje som jeg tror kan passe hende længe :-)



Faktaboks
Design: Vores egen kombination
Garn: Vital fra Hjertegarn, nr 183 og nr 180
Forbrug: 313 gram kun ganske lidt af den lyse
Pinde: 4
Str: Stor str 10 år
Hot/not: Hun er flyttet ind i den så det tager jeg som et ganske godt tegn.


lørdag den 6. juli 2013

Fællesnævneren er sommer

Forleden kom jeg forbi en garnbutik og i kurven med skiltet udsalg lå dette Rowan summer tweed. Der var lige fra 1 bundt til ti og ti var der i denne skønne farve. Jeg havde ikke lige nogen planer med det andet end det måtte med hjem. 


Igår var vi på biblioteket og der fandt jeg i et Alt om håndarbejde nr 8 fra 2013 noget der kunne bruges.
Viftemønster for neden og strikket som bluse, det kommer jeg nok til, at ændre på for jeg har en ide om, at det skal ende med en trøje, en der kan bruges hele sommeren uden, at kradse i varmen og bare lige til, at svinge over skulderne når de trænger til lidt lune.
Tweeden har en ulempe....... hold nu op hvor det drysser med små korn og skidt fra det og lige nu synes jeg det er lidt stift men mon ikke, at vaskemaskinen kan hjælpe på det, jeg håber.



Hvis nogen af jer mærkede en vind her i eftermiddags var det bare mig der blæste rundt i turbo fart med støvsugeren, ryddede op, luftede naboens hund :-) grunden til det var, at jeg har afleveret børnene hos mormor og morfar indtil imorgen aften og tiden er nu helt min egen.  Jeg kan med god samvittighed bare nyde tiden :-) Spise når og hvad jeg har lyst til, det bliver ikke noget særligt ved jeg. 
Det er da skønt.
Håber i nyder sommeren som er over os.

søndag den 23. juni 2013

Peasy

Først vil jeg gerne sige tusind tak for hjælpen med kanten. Det er super dejlig når man herinde beder om hjælp så kommer den alle steder fra, det er fantastisk :-)

Jeg bekymrede mig helt uden grund. Da jeg have hæklet rækkerne med fastmasker samlede jeg masker op i rækken inde på trøjen. Først gjorde jeg som Ulla anbefalede i hver 3 og spring en over med samme pind nummer som trøjen, det blev for løst så en halv nummer ned og det blev fin. 
Jeg strikkede kanterne inden jeg klippede op, en super nem måde som jeg kommer til, at anvende igen, ingen tvivl om det.





Knapperne er købt hos Kirsten med bloggen MASKEBAL de passer som var de lavet til trøjen.


Faktaboks

Model: Peasy af Heidi Kirramier
Garn: Kid Mohair Silk, Blackhill Højlandsuld
Anvendt: 277 gram Højlandsuld i Blåbær, 147 gram Lilla #8 Kid Mohair Silk
Ialt: 424 gram
Pind: 4, 3,5 til kanterne
Str: XL
Lager: Nej købt til formålet hos Garnudsalg
Ændringer: Ærmerne er lange, Der er strikket ekstra til i længden.
Hot/not: Den er rigtig sød og sidder helt som den skal. lidt for varm til nu men på en kold sommeraften eller til senere på året bliver den et hit er jeg sikker på.

lørdag den 26. januar 2013

Overblik

Det har jeg ikke endnu og der vil gå en pæn rum tid inden det sker.
Længe har jeg sukket over Annette Danielsens Overblik
 og nu er den endelig kommet på pinden men det tager tid på pind 3.


Snevejret tager lidt til, 
det gør det bare mere hyggelig, at sidder herinde med stearinlys, en god film, kaffe og strikketøj :-)
Om en times tid starter jeg op på min bi beskæftigelse her i weekenderne, jeg er nemlig også transportminister :-)