søndag den 17. juni 2012

Mit fundament blev rystet

Onsdag aften fik jeg den opringning jeg har frygtet i den sidste til.
Mormor var sovet ind, lige den dag var jeg ikke hos hende.

Dagen inden da jeg var på besøg havde vi nogle dejlige timer, vi snakkede, 
hyggede og holdt i hånd, vi var tilstede i nuet og nød det.
Hun var en fantastisk, kærlig,  kvinde, som jeg vil komme til, at savne 
jeg har ingen ord der kan beskrive hvor meget hun har betydet for mig.

Igår var vi seks børnebørn der bar hende ud på hendes sidste rejse, 
de sværeste skridt jeg har taget. 

Nu bor hun i mit hjertet og i minderne,
 hvor jeg vil passe på hende.


Sov godt
drøm sødt
sov med søde engle.
Jeg elsker dig overalt på jorden
og af hele mit hjerte.
Glæder mig til vi ses igen.

Kære mormor
Tak for alt