Sider

Viser opslag med etiketten sjal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sjal. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2013

Noget der ligner

Det halve kongerige er et smukt sjal og det passede lige hende vi er på besøg hos.
Grå højlandsuld fra garnudsalg, sammen med tynd alpaca fra Isager blev forvandlet til denne skønhed.
Det hele blev fundet frem fredag aften og afsluttet lørdag aften, jeg gør det aldrig mere, det var bare for hårdt ved armen, især min højre arm gjorde ondt. 

Jeg glæder mig til, at give hende den :-)





Faktaboks:
Garn: højlandsuld og tynd alpaca som følgetråd
Pind: 6
Forbrug: ca 170 gram i alt
Lager: Garnet er hentet på lageret, uhhh dejlig
Hot/not: den e så lækker at jeg også må have en.
Mål: 68 cm i højde og 175 cm i breden


mandag den 7. oktober 2013

Min første Camomille

Så er mit første Camomille sjal gjort færdig. Dens tilblivelse har været lang og grusom, den har været forladt på bunden af strikkekurven og har til tider givet mig rigtig dårlig samvittighed. 

Dengang da bogen amimono knit collection 2010 udkom sendte jeg manden til Middelfart efter den og fluks gik jeg igang med Camomille sjalet. Der blev strikket lystigt indtil blondekanten manglede så var det jeg ikke kom videre før i fredags.

Hvorfor det gik så galt, tja pludselig blev kanten til et uoverskueligt projekt og det helt uden grund for den er nu meget nem, at lave og ret hurtig kan man mønsteret udenad.

Nu er den færdig, vasket og klar til brug :-) 


Jeg må gøre op med mig selv om kvastene skal på, det må jeg lige prøve.


Faktaboks
Design: Camomille af Helga Isager
Garn: Geilsk uld, hjemmefarvet garn fra Hobro
Forbrug: 218 gr i alt
Pind: 4
Hot/Not: Den er så lækker :-) en mindre UFO.

mandag den 23. juli 2012

Jeg er så tilfreds med resultatet

For to år siden viste jeg mit første indlæg om mit kommende langtidsprojekt,
 blomstersjalet inspireret af Christel Seyfarth fra Fanø.

Mønsteret var tegnet op på ternet papir og garnet havde jeg købt hos Holst garn. 
Undervejs har jeg kikket forbi andre der har strikket de store sjaler,
 for ind i mellem har jeg da været i tvivl, især her til sidst med kanten og hjørnerne,
 jeg måtte bare stole på at det var rigtig.

Igår blev den færdig og kunne komme i vaskemaskinen, 
den har tørret natten over 
og nu får i billederne af den, uden mig, 
jeg har morgen hår og er ikke lige klar til billeder. 
Måske en anden dag ,-)

 Derimod er blomstersjalet en fryd for øjet.

Jeg burde skrive det med småt :-)
Jeg er så tilfreds med den og jeg synes den er vild flot.








Faktaboks
Design: Mit eget
Garn: Holst Garn, fordelt på 7 blomsterfarver og 8 bundfarver, sort til kant
Forbrug: 380 gram
Pind: 3,5
Mål: Brede i top- 228 cm, længde 94 cm
Hot/not: Den er mega HOT

søndag den 8. juli 2012

Parrot

Da jeg så Camillas Parrot kunne det kun gå for langsom med, at jeg fik en lavet.
Så hurtig til Ribe efter bogen og et par ekstra nøgler garn fik jeg med til at supplere med 
og så igang med  at slå 1050 masker op.

De første omgange var seje at komme igennem, men så gik det meget hurtig.
Jeg slog op fredag aften og idag til middag strikkede jeg den sidste :-)

I første omgang er den vasket og strukket i borten, måske næste gang den skal vaskes,
 at jeg sætter nåle i blonden.

Den har været en fornøjelse at strikke og ren terapi strik til den travle hverdag vi har lige for tiden, 
så måske en tur i gemmerne efter andre farver og der kommer måske en Parrot mere.

Heldigvis er ferien inden for række vide, fem arbejdsdage og så venter tre ugers ferie :-)









Faktaboks

Opskrift :
 Parrot fra Bird Collection

Garn:
 Råhvid- Karen Noe, shetlandsuld
Fign, plast- Højlandsgarn fra Isager
Lys, mellem mørk lilla, grøn- Duo garn
Koks grå baby alpaca- BC garn

Forbrug:
185 gram

Pind:
3,5