Sider

søndag den 9. maj 2010

Så er jeg med igen

Vi er nu flyttet og er ved at finde os tilrette i vores nye hjem, græsset er rullet ud så det er ikke til at se at det for 14 dage siden stadig lignede en byggeplads, skønt det er det.
I torsdags var jeg sammen med to kollegaer i Bella Centeret til Health & Rehab messe, vi startede fra Bramming 6.08 så jeg havde taget mit strikketøj med til turen og det gav noget.
Vi havde en rigtig god dag, hvor vi fik kikket på de hjælpemidler der nu findes og hvor er det mange.
På sommertrøjen mangler jeg nu kun få centimeter på forstykkerne og så lige ærmerne.

Mønsteret er enkelt og rigtig sød :-)
God søndag

tirsdag den 20. april 2010

Store flyttedag

nærmer sig, vi bor i papkasser og efterhånden er her ikke så hyggelig mere. Natten til lørdag er første nat vi sover i det nye hus og alle glæder sig. Strikket bliver det kun til i  meget begrænset mængde, det ligger pænt og venter. Desværre må vi undvære netforbindelsen fra imorgen og så håber vi ,at vi er på igen fredag(utrolig så afhængig vi er af denne verden) 
godaften til alle

onsdag den 14. april 2010

Sommeren er på vej

sådan føles det........og det er skønt, jeg nyder solen og varmen. Igår kom Kasper hjem med blomster, han havde lige været ude at cykle en tur :-)


Det går ikke fremad med min tunika fra karen Noe, den er blevet pakket sammen og må vente til senere. Det er ikke fordi der er masser af tid til strik, men jeg manglede virklig en lille top :-) denne måtte jeg have, så den er jeg begyndt på og det er faktisk rigtig hyggelig strik.


God dag til alle

søndag den 4. april 2010

Der pakkes

og her er hvad vi venter på, vores nye hus.
Her kommer der en dejlig stor terasse ud fra køkkenet der er i midten og stuen er til højre.


Et kik ind i stuen.
Jeg er blevet overrasket, der er godt nok meget at pakke, vi må have haft det godt struktureret.
Det er ikke blevet til meget strik, et par pinde om aftenen og så kæmper jeg med trætheden. Ser frem til at vi er flyttet og kommet på plads, så skal der strikkes og hygges. Idag smutter vi en tur i svømmehallen, det nyder vi.
God Påske


onsdag den 31. marts 2010

Påskeferie

det fik jeg idag kl 15.30 og hvor var det skønt at komme hjem. Disse små påskeliljer står lige uden for vores køkkenvindu og viser at foråret og påsken er her :-)
Påsken skal bruges på at få nogle ting pakket sammen, vi flytter i vores nye hus om ca 2 - 3 uger, vi glæder os alle. Strikkepindene er der ikke meget gang i for tiden, er lidt i venteposition og ved ikke rigtig hvad jeg skal, har en masse jeg kunne tænke mig. Jeg har det bedst med at strikke i uld og det høre vinteren til, i sommerperioden får jeg ikke strikket så meget, synes ikke at mit strik i bomuld er så pænt eller også er det fordi jeg ikke har fundet den helt rigtige sommerbluse endnu.
Rigtig god påske til alle derude.

lørdag den 27. marts 2010

Lidt nyt

det får i nu........ Det er ikke blevet til ret meget strik i den seneste tid, dels har det været lidt hårdt at starte på det nye job med alle de sytstemer , arbejdsgange, kollegaer som følger med et nyt job. Jeg er rigtig glad for det og synes at jeg er havnet på det helt rette hylde. Kollegaerne er søde og arbejdet er spændende. Nu er jeg ved at være inde i det og lysten og overskudet er ved at vende tilbage :-) men men men jeg havde ikke garn nok til påfugletrøjen og smuttede da lige en tur til Ribe for at hente et bundt mere troede jeg, hun havde  ikke mere, det vil hun nu bestille hjem til mig så jeg kan ikke komme videre lige nu.
Lidt nyt garn fik jeg også med hjem, så må vi se hvad det bliver til.

Hækling er som tidligere sagt ikke min stærke side så mormor har været igang og katrine har fået denne smarte lille vest, den er da få sød.

Nu er det tunikaen fra Karen Noe jeg vil koncentrere mig lidt om, det kunne være dejlig at få den gjort færdig, så jeg kan bruge den.
Rigtig god weekend til alle Jer derude.

søndag den 14. marts 2010

Friske farver


En tur til Ribe og hjem kom jeg med to bundter garn til en påfugletrøje. Farverne er ikke nogen jeg plejer at gribe efter men disse blev ved med at trække :-)
og der er nu godt på vej til at være lavet til påfugletrøjen.

 på pind 7 går det stærkt, men det er også lidt hårdt.
Glæder mig til at den er færdig og kan komme i brug. Farverne på det øverste billede ligner bedst farverne i virkeligheden.
God søndag