lørdag den 8. januar 2011

Kina-jakke

Årets første strik er nu færdig, vasket og ligger til tørre. Jeg kunne bare ikke vente med at vise jer billeder af den.
Den passer lige på alle cm i opskriften, det er vist første gang det er blevet så nøjagtig.

Den er strikket i SHETLANDS-uld fraKaren Noe, jeg har brugt rundpind nr 3,5 fra Sandnes garn. Garnforbrug den vejer 379 gr

Dagen har stået på MAX hygge,vejret har været ret oplagt til det. Telefonen har til tider været glødende med fruesoeglimt. Vi har kendt hinanden over halvdelen af vores liv -og det er da nogen år. Vi deler mange ting og vores fælles STORE interesse er strik, hvad skal jeg strikke, hvad garn skal jeg bruge, har du set den opskrift, hvilke farver skal bruges osv osv ja børn, mand og mere kan vi snakke om.

Nu tænkes der over næste projekt, hvad skal jeg vælge.........

Rigtig god weekend til alle

5 kommentarer:

  1. Hej Søde!
    Hvor er den bare blevet flot. Glæder mig til at se den på (i virkligheden)hi hi og ikke kun på bloggen. Jeg har lige nu tre strikprojekter liggende på håndklæder på stuegulvet. De to af dem afsluttede jeg i aftes. De er også vasket og snart klar til brug. Sætter billeder af dem på bloggen, måske imorgen. Snakkes ved.
    Knus anni

    SvarSlet
  2. Hej fru cammenbert
    Hold da op, hvor er den flot.... er du vimmer mand. Misundelig nej nej da.
    Lyder som en hyggelig dag.
    Jeg var inde at lure på din venindes blog - hm.... ser ud som om I er ret ens inspireret og endnu engang blev jeg grøn af misundelse over den der du ved.... mener du kalder den salt og peber - hvorfor har jeg ikke forstået.
    God aften.
    KH Jette

    SvarSlet
  3. Næh, hvor er den blevet flot :-) Er det en Karen Noe model? for i så fald, er jeg da gået glip af den - og det dur jo ikke ;-) Utrolig lækker farvekombination og det ser ud til at være sådan en, man tager på, men aldrig af igen ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Anni
    Tak, den er ikke blevet så ringe enda ;-) glæder mig til at se dit.

    Hej Jette
    Du skal da have en salt og peber, den er så dejlig at have på og nem at strikke ;-) det skal vi nok finde ud af, jeg er på sidelinien og hjælper, hvis du får brug for det.

    Hej Lene
    Tak, ja det er en Karen Noe model nr 555, du skal blot være opmærksom på at få den nyeste reviderede udgave af opskriften. Har også en fornemmelse af at den vil blive meget brugt, synes den er ret smart.

    SvarSlet
  5. Jeg kan rigtig godt lide Kina-jakken fra Karen Noe og er selv ved at strikke en, men tumler rigtig meget med opskriften. Jeg kan se på din blog, at man skal være opmærksom på, at man har fået den nyeste reviderede udgave af opskriften - hvordan kan jeg se, at det er den nyeste?

    SvarSlet