Sider

fredag den 18. maj 2012

Skæbnen viser sine grimme tænder

Tirsdag aften oplevede min svoger og svigerinde forældres værste mareridt.
Deres søn på 14 år kom ud for en trafikulykke og 
døde senere på natten af de kvæstelser han havde fået.
Hvor er det bare meningsløst og uretfærdigt.
Idag samler jeg styrke....
imorgen venter en hård dag.


12 kommentarer:

  1. varme tanker herfra, ord er overflödige.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Kære Majbritt
    Det stikker så dybt i mit hjerte. Synes I har oplevet nok i familien. Det er ondt, grumt, utænkeligt og alt det der ikke kan sættes ord på.
    Saml styrke i dit lyse sind. Jeg sender dig alt den styrke jeg kan via mine tanker.
    Vi ses og vi er der.
    KH Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette
      Ja jeg synes også, at vi har oplevet nok nu, men det er ikke alt vi er herre over. Jeg samler styrke og det er med jeres hjælp at jeg klarer det, i er der når det hele bare er for meget og så fyger smsèrne og det er dejligt, TAK :-) og når vi lige snakker over en kop kaffe :-)
      Ses fru ost :-)

      Slet
  3. Jeg har ingen ord der kan trøste, men sender varme tanker til jer alle i den svære tid.

    Knus Jane

    SvarSlet
  4. Jeg læser først dit indlæg nu, kære Majbritt. Der findes ingen ord. Jeg er dybt berørt på jeres vegne. Sender varme og kærlige tanker til dig og din familie. Skriv hvis der på nogen måde er noget, jeg kan hjælpe med nu og i fremtiden. Kærlig hilsen Louise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak
      Det er dejligt at i er her, tak for det :-)
      Lige nu er det svært og det er svært at forstå, hvorfor skulle det ske, vi får aldrig et svar.
      Du/i har stået i den situation, forældres værste mareridt, der må bare være så svært.

      Slet
    2. Det er det. Smerten, sorgen og savnet går jo aldrig væk. Når lynet slår ned, føles alt så uvirkeligt, uoverkommeligt og uforståeligt. Der er ikke noget, der er let eller hjælper. Men ved fælles hjælp og forståelse kan I/de komme videre og få en ny hverdag til at fungere. Giv plads til hinanden, at I alle reagere forskelligt og vær der for hinanden. Nu og fremover.
      Knus til dig.

      Slet
  5. Det burde ingen forældre opleve. Jeg sender min medfølelse, - det er svært at finde ord.

    SvarSlet
  6. Har først læst dit indlæg nu. Det gør mig ondt. Vi har flere gange været sammen med Ann og Erik hos min mands søster og svoger på Sjælland ( undulat venner)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er verden lille Ellen, håber en dag at møde dig :-)

      Slet