Sider

søndag den 18. august 2013

En pæn stak maskemarkører er nu lavet

Idag blev grejet fundet frem og køkkenbordet blev indtaget. Hvor er det hyggeligt bare, at sidde der stille og rolig og kreere. Finde farver, prøve nye kombinationer, forkaste dem indtil jeg er tilfreds.


42 stk blev det til. Hvad de skal? tja det har jeg ikke bestemt endnu jeg ved dog, at jeg ikke lige mangler flere så jeg må finde på noget med dem.
Weekenden er gået med lynets hast hvor ville jeg ønske, at jeg nogle gange havde en pause knap for jeg har brug for en lille pause, bare en rum tid hvor jeg kan slappe af og komme ned i gear. 
Mærke stilheden, roen, bare få lov til, at slappe helt af.
Søndagens sidste timer skal nydes :-)

mandag den 12. august 2013

PONNA

Katrine ønskede sig en PONNA og garnbeholdningen blev støvsuget for lige netop de rette farver. 

Maskerne blev slået op og lørdag middag gik startskuddet på projektet. Jeg var også kommet til, at sige, at den ville være færdig søndag aften......jeg fik lidt stress på selvom den er nem, at strikke tager det tid, jeg nåede det :-) Søndag aften blev den vasket og hængt til tørre. 

Den passer desværre ikke til Katrine, den er for kort øvøvøv  Efter opskriften mangler jeg en række rød og nogle flere riller som ville have gjort den længere men men men der er bare ikke mere garn tænker, at der er 2 meter tilbage på de 100 gram rød jeg havde. Så nu er der ingen vej udenom end jeg må igang med en ny og da må jeg være sikker på, at der er garn nok. 

PONNA må gøre glæde hos en anden, lige nu er der en der prøver den så måske den finder et sted, at gøre gavn :-)


Faktaboks
Design: PONNA af  Lene Vagner larsen
Garn: Tvinni, Baby alpaca, Blackhill højlandsuld
Str: 5-6 år
Pind: 3,5-4
Ændringer: Der er taget færrer udtagninger da den skulle være smaller og så er den blevet kortere.
Hot/Not: Den er rigtig sød og helt sikkert en vinder

fredag den 9. august 2013

Hvor opbevare du dine neglelak ?

Indtil igår har vi haft vores neglelak i en kurv i skabet på badeværelset. Nu ligger de i en kasse i køleskabet.
Jeg hørte i et program, at neglelak holder sig bedre og er nemmere, at smøre på når de bliver opbevaret i køleskabet. Det skulle prøves så idag fik jeg ny neglelak på og det var super nemt.


Igår aftes indløste jeg en julegave. En fodbehandling hos klinik LUX i Bramming.
En times forkælelse i de bedste hænder og af Vibeke som er utrolig sød :-) en fantastisk oplevelse. Jeg har ønsket mig en ny behandling af manden i julegave.

mandag den 5. august 2013

Smukke OLIVA

Enkel, fin, blød, lækker, elegant, feminin ja det er lige hvad jeg mener om min nyeste bluse, OLIVA.
Else Schjellerup laver nogle super skønne modeller og det er bestemt ikke den sidste jeg strikker fra hende.

Idag startede hverdagen igen for mig det betød, at jeg stod tidlig op og tog afsted på arbejde imens resten af familien sov godt :-) Jeg er glad for hverdagen og det den indeholder af forskelligheder for, at det hele hænger sammen. I næste uge begynder skolen igen for børnene, tænk engang Kasper skal i 8 klasse, det er ret vildt.  


Faktaboks
Design: OLIVA af Else Schjellerrup
Garn: Geilsk bomuld/uld, Shade C8
Anvendt: 244 gram
Pind: 3
Str: xl
Ændringer: Jeg har strikket det midterste stykke ca 5 cm længere og den nederste bort har kun fået tre række huller, synes det passede mig bedre.
Hot/not: Den er mega hot og den vil blive brugt meget.


lørdag den 3. august 2013

En tur til Ribe

Hos Rådhusbageren i Ribe kan man købe lækker kage og brød. Man kan også købe ande poser som er en stor pose med dag gammelt brød til 10 kr.


Andemor med de små ællinger.


Hver især kæmpede de om brødet og de var hurtige.



Når man har fået fat i et stykke er det med at komme væk.


Efter, at have kæmpet om brødet er det tid til, at pudse fjerene.

Når man går gennem porten fra gågaden ned mod broerne ligger Ribe museums have til venstre. Her satte vi os på trappen ned til vandet og delte ud af brødet. I museums haven er der blevet rigtig smukt og vi var inde i det lille hus.  Det er et rundt bord med stole hvor den medbragte kaffen kan nydes. I de runde vinduer er der malet smukke ranker af blomster og væggene er pyntede.


Sommerferien er slut for i år, vi har nydt det, hver en dag. Weekenden byder på besøg af dejlig mennesker som vi ser alt for lidt til, jeg glæder mig til at vende hele verden, nyde en kop mokka med jordbærkage til og god mad til aften.
Imorgen kommer min kære kollega Jette vi skal hækle, strikke og klippe i en trøje :-)

torsdag den 1. august 2013

Noget der ligner

Da vi var ved Henne strand så vi de unge gå med Boshi hatte. Jeg tænkte, at sådan en måtte jeg da lave til mine. Den hækles i halve stangmasker, det troede jeg også jeg havde gjort men kan nu se, at det ikke er helt rigtig som jeg har gjort, men en hat hver har de da fået.


Kaspers er lavet af Järbo garn i lilla og rød og mønsteret er efter hans anvisning.
Han er fjollet, vi er hjemvendt efter to dages campingferie med mormor og vi har haft en helt fantastisk tur.


Katrines er hæklet i bomuldsgarn fra lageret i rød og hvid stribet.

Nu snakker manden om, at han også gerne vil have en, så jeg laver da lige en mere og denne gang med rigtige halve stangmasker.

mandag den 29. juli 2013

Henne Strand

Vi havde en hel fantastisk tur til Henne strand. Sommerhuset lå med udsigt til stranden og det nød vi.
Jeg har badet i Vesterhavet siden barnsben og er aldrig blevet brændt af en brandmand lige indtil forleden. 
Efter at have pakket ud gik turen mod vandet, vi trængte til nedkøling. 
Vi hoppede i vandet men dog ikke længe......AV for f..... jeg blev brændt på min venstre arm af en kæmpe brandmand jeg siger bare hold nu op hvor gør det ondt.
Jeg kom ikke mere i vandet end til maven, kunne bare ikke for angsten sad i mig for, at møde endnu en brandmand.






Efter tre dage med sol og strand fra morgen til aften havde vi alle brug for, at komme hjem igen.